Vil du være med?

Hey der

Har du nogensinde prøvet et mandagsfix? I A-Town Gospel kan du få masser af peps hver mandag i Opstandelseskirken i Albertslund. Det er sang, fællesskab og godt humør. For som vi siger i A-Town Gospel: “Vi kan noget .. os der mødes mandag aften”.

Vil du være med?

I A-Town Gospel er der plads til alle. Vi har ikke optagelsesprøve og forventer kun godt humør og kammeratskab, når du kommer til kor.
Lær os at kende.

Vi øver hver mandag aften kl. 19-21.30 i Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund. I pausen snakker, griner, hygger vi og spiser kage.

Vi optager nye medlemmer i januar/februar og august/september. Du er velkommen til at kigge forbi og høre/se, om det er noget for dig. Du kan også vælge at deltage et par aftner, inden du beslutter at melde dig ind. Så kan du virkelig få en fornemmelse af koret. Det er gratis at deltage de første par aftner. Kontingent for en sæson er 650 kr.

Du kan se frem til:

Dit mandagsfix (masser af peps og godt humør).
Vildt mange søde sangvenner.
Pause med hygge, kaffe, kage og frugt.
Mulighed for at shine mindst 2 gange om året til vores koncerter.
Masser af grin og sjov.
Undervisning og instruktion af Simon – vores dygtige korleder og pianist.
Hyggelige arrangementer, når vi afslutter vores sæsoner.

Nysgerrig? Sus lidt rundt på hjemmesiden. Udfyld og send kontaktformularen. Vent på svar fra os (det går rimeligt hurtigt).
Du kan også vælge en genvej: Kig forbi en mandag fra kl. 19 i Opstandelseskirken, og mød os alle på en gang.

Se hvorfor Torben og Julie er med i A-Town Gospel