A-Town gospel søger fast korleder

Start dato medio August / start September 2022
 
Om A-town
 
Vi er ca. 45 glade korsangere i tre stemmegrupper – sopran, alt og tenor. Repertoiret er som
udgangspunkt lidt gospel, men vi synger også gerne popnumre, som kan arrangeres i samme stil
og sværhedsgrad. Medlemmerne skal ikke til optagelsesprøve. Vi vil gerne at enkelte fra koret får
solist roller i nogle sange. 
 
Vi er lærenemme og arbejder grundigt. Vi har mulighed for at øve numrene hjemme efter øve
tracks, så vi kan det grundlæggende i sangene, når vi mødes.
Vi lægger stor vægt på, at vi kan grine og hygge til vores øveaftener. Fællesskab, sammenhold og
tillid til hinanden er nøglebegreber ud over vores ambition om at blive dygtigere til at synge.
 
Vi har selv el-klaver, PA-anlæg og mikrofon(er) som stilles op af medlemmerne, før vi starter
øveaftenen. Vi synger efter udleverede tekster, men bruger ikke noder. 
 
Ved sæsonafslutning i december og juni holder vi en koncert i kirken på ca. 60-70 minutter.
Derudover deltager koret i 2-3 gudstjenester om året. Vi vil også gerne “ud af huset” og optræde 1-
2 gange årligt. A-Town har bl.a. deltaget i Tivoli gospel festival flere gange. 
 
A-Town Gospel er organiseret med en bestyrelse, som varetager alle foreningens praktiske
opgaver. Korlederen har det musikalske ansvar.
 
Om dig
 Du må gerne kunne både spille klaver og dirigere koret. Alternativt kan I være to personer,
som korleder og pianist.
 Du har humor og en afslappet stil, men kan også holde fokus på undervisningen og
programmet.
 Du skal kunne øve med os mandag aften kl. 19.00-21.00 i Opstandelseskirken i
Albertslund.
 Du må gerne have erfaring med korledelse. Vi lægger dog lige så stor vægt på, at kemien
er til stede.
 
Løn forhandles ved ansættelse og vi kan aflønne som a-indkomst med skattetræk. 
Se mere om koret på vores hjemmeside www.a-towngospel.dk  For yderligere info kontakt Randi
fra bestyrelsen på tlf. 5137 4462 eller mail kontakt@a-towngospel.dk.
Send ansøgning og cv til mail: kontakt@a-towngospel.dk hurtigst muligt.
 
Hvis du udvælges som kandidat, vil du blive inviteret til samtale med bestyrelsen.